Ebogsforlaget.dk - her handler vi e-bøger

Frit Europa

Lagerstatus: På lager

300,00 DKK
ELLER

Hurtigt overblik

Hugo Gaarden, journalist, har boet og
arbejdet uden for Danmark de seneste 25
år. Hovedtemaet har været udenrigspolitik,
økonomi og erhverv. Han har været korrespondent
for Berlingske i Bruxelles og for
Børsen i Frankfurt og Shanghai. Freelancer
siden 2009. Han skriver udenrigspolitiske
klummer på egen website: hugogaarden.dk.
Mange af hans analyser er bragt af Magasinet
Europa og Det udenrigspolitiske Selskab.
Han har siden 2005 foretaget lange bilrejser
i Land Rover gennem Østeuropa, Asien, Mellemøsten
og Afrika. Som 72-årig kørte han
på cykel gennem Rocky Mountains og det
halve Canada. Han er forfatter til 12 bøger,
herunder ”Danske succeser i Kina”, ”Danske
pionerer i øst”, ”Det globale Spring,” ”Ansvaret
der blev væk” samt to romaner ”Stille
Krig” og ”Mobile Joshua.”
e-bog
Frit Europa

Dobbeltklik på ovenstående billede for at se i fuld størrelse

Zoom ud
Zoom ind

Flere visninger

Detaljer

Her er bogen om et frit og selvbevidst Europa. EU må være sig selv. Europæerne må have modet til at blive langt mere aktive og dynamiske i udenrigspolitikken for at forebygge krige som i Ukraine og Gaza. Præsident Donald Trump har brudt med de vestlige værdier, og det rokker ved tilliden til USA, især til den amerikanske sikkerhedsgaranti og atombeskyttelse. De europæiske lande må derfor frigøre sig fra den amerikanske afhængighed og tage ansvaret for sikkerheden med et fælles europæisk forsvar og en europæisk atompolitik. Danmark må helhjertet koble sig på denne europæiske udvikling, også i forsvaret af Grønland. Til gengæld bliver EU og resten af Europa knyttet endnu stærkere sammen, og de demokratiske kræfter - midterpartierne - bliver igen den drivende kraft i Europa. Den erfarne journalist Hugo Gaarden har skrevet en medrivende og kreativ bog om et selvstændigt Europa og har analyseret de aktuelle krige i Ukraine og Gaza: De kunne begge have været undgået, hvis europæerne tog skæbnen i egne hænder og lod være med at følge USA. Han mener, at det vil være en katastrofal fejl, hvis EU følger USA i en økonomisk krig mod Kina. I stedet for skal EU søge et intenst samarbejde med Kina og alle andre lande i Syden. Gensidig økonomisk afhængighed må være en udenrigspolitisk strategi og må ikke ses som en trussel. Forhandlinger må have førsteprioritet i forhold til konfrontationer og handelskrige. Der må være en større grad af humanisme i udenrigspolitikken end hidtil. Hugo Gaarden har i næsten 50 år skrevet om udenrigspolitik, økonomi og erhverv og har boet de seneste 25 år uden for Danmark. I bogen har han interviewet en række tidligere danske topdiplomater og to tidligere udenrigsministre: Jørgen Ørstrøm Møller, Friis Arne Petersen, Ole Lønsmann Poulsen, Michael Zilmer-Johns, Poul Skytte Christoffersen, Mogens Lykketoft, Per Stig Møller. De giver et forfriskende syn på dansk og europæisk udenrigspolitik: De går alle ind for et mere selvstændigt EU, og de går imod en ny to-deling og koldkrig mellem USA og Kina.

Yderligere information

Forfatter Hugo Gaarden
Udgivelsesdato 23/05/2025
På lager fra 09/05/2025

Tags på produkter

Brug mellemrum til at adskille tags. Brug apostroffer (') til flere ord i ét tag.